Øbro Træ A/S vinder offentligt EU udbud på snedkervarer

Øbro Træ A/S vinder offentligt EU udbud på snedkervarer.

Indkøbsfællesskabet Sjælland og Øbro Træ A/S har indgået kontrakt på levering af snedkervarer til Erhvervsskolerne og de Tekniske skoler på sjælland.

Aftalen omfatter en komplet logistikløsning i levering af hårdttræ – fyrretræ og pladeprodukter i en 2 årig periode frem til 2015.

Med partnerskabet mellem Copenhagen Hardwood og Øbro Træ har det jo ligget i luften, at netop den type opgaver er et af vores kompetenceområder, siger direktør Uwe Plugge.

Vi beskæftiger os primært med kunder indenfor møbelproduktion og finder det meget interessant at komme tættere på de unge møbel- og maskinsnedkeres tanker og ideer, omkring fremtidige møbler og designs.
Vi leverer allerede træ til mange af de ældre møbelklassikere, som er tegnet af bl.a, Wegner, Mogens Koch, Børge Mogensen, Arne Jacobsen m.f.
Derudover har vi i samarbejde med vores ”kollegaer” i Øbro Træ,  løst flere spændende ”Træopgaver” i forbindelse med de mange byggerier omkring Københavns havn, udtaler ejerne af Copenhagen Hardwood, Kim Berg og Finn Albech.

Da vi blev anbefalet som leverandør i træ og pladeprodukter, så måtte vi forsøge at kvalificere os, ved at sætte os grundigt ind i regler for udbud af denne karakter. Det er jo ikke sådan vi normalt handler med vore mange kunder, siger Michael Arent fra Øbro Træ.

Det har ,for os været en rigtig god proces at gennemføre, både i Øbro Træ og Copenhagen Hardwood, idet vi nu har fået bekræftet samarbejdes styrke og mange muligheder,  og det giver blod på tanden, afslutter Michael Arent.