Øbro Træ nu med 75 år i kundernes tjeneste……

I 1940 kunne tømmerhandler Jens Pedersen overtage lejemålet og varelagret i Randersgade til en samlet pris på 30.000 kr. som skulle betales omgående. Det lykkedes at låne disse penge og tømmerhandlen skabte i det første driftssår en omsætning på 100.000 kr.
Siden er det dog gået meget fremad og her i jubilæumsåret forventer Øbro Træ A/S med afdelingen i Randersgade og Engroscenteret i Nordhavnen at sælge for mere end 150 mio. kroner.
Nu er det jo ikke omsætning der gør det alene, men for at sikre de rigtige indkøbspriser og dermed kunne deltage i en fortsat skærpet konkurrencesituation, så kræver det jo i disse tider en betydelig volumen, siger Direktør Uwe Plugge.
Da vi købte virksomheden i 2011 var det med særligt fokus på salg til den professionelle håndværker, men alligevel var det helt naturligt at tage afdelingen i Randersgade med i handlen fortsætter Uwe Plugge.
Det har også været en god ide, for nu kan man jo sige at Øbro Træ siden 1940 har givet den     ”hele sømmet” på Østerbro og har holdt fast i en 75 årig god historie.
Trælasten i Randersgade er absolut et besøg værd og selv om besøget leder tankerne hen mod en svunden tid, så er sortiment og produktviden helt på højde med nutiden.
De mange forandringer i Øbro Træ har været på logistikcentret i Nordhavnen, hvorfra alle leveringer til Sjælland og Øerne gennemføres.
Den markante vækst i de senere år kan henføres til at kunderne har taget godt imod forretningsmodellen, hvor håndværkeren er i fokus og har fået mulighed for at etablerer egen indkøbsforening med optimal levering fra lager til byggepladsen.
Forretningskonceptet hvor ”en skovl er en skovl og en spade en spade” med gennemsigtige samhandelsaftaler i et moderne ” partnerkoncept” ser ud til at virke hos kunderne.
75 årsjubilæet markeres løbende i 2015 med forskellige jubilæumsarrangementer og jubilæumssalg, hvor særlige kundefordele markedsføres.