Øbro Træ skifter alle gaffeltrucks til nye moderne EL-Gaffeltrucks

Gaffeltrucks er for tømmerhandleren som saven for håndværkeren. Et arbejdsredskab, som skaber den bedste mulighed for at kunne arbejde effektivt og billigt.

I Øbro Træ skal vi være skarpe på konkurrencekraft, og effektive med logistikløsninger til vore kunder. Det er nemlig her, at nøglen til fælles succes ligger. Derfor har det været helt naturligt for os, at sætte fokus på dette område, og dermed skabe endnu mere bæredygtig virksomhedsdrift i selskabet, udtaler direktør Uwe Plugge.

Løsningen blev at ledelsen kunne sætte rammerne og logistikeksperterne gjorde planer til konkrete handlinger, hvor rammen var miljøvenlig og økonomisk neutrale løsninger for Øbro Træ.

Beslutningen blev at alle gastrucks og dieseltrucks udfases pr. januar 2013 og erstattes af nye moderne gaffeltrucks, der anvender EL-energi som drivmiddel.

Og hold da op…………… det blev bedre – billigere – og mere effektivt for både medarbejdere og virksomheden, Ja der blev endda mulighed for varme i sæderne, udtaler logistikpersonalet i Øbro Træ A/S.

Næste skridt bliver nye bæredygtige trækoncepter i Øbro Træ A/S.